Arbejdsplads vurdering

Arbejdsplads vurdering, også kaldet APV, er ikke til at komme uden om på arbejdspladsen. Der er aftaler og lovkrav, der forpligter arbejdspladserne til at gennemføre APV, hvilket gennemgås til sidst i artiklen.

Med det sagt er der bestemt også fordele ved gennemførelse af APV, samt en tæt forbundenhed til ESG og den bæredygtige arbejdsplads. Så lad os starte der.

 

Fordele ved regelmæssig gennemførelse af APV

APV bør ikke betragtes som et nødvendigt onde, blot fordi der er lovgivningsmæssige krav hertil.

Her er listet en række fordele virksomheden kan opnå ved regelmæssig gennemførelse af APV.

- Forbedret arbejdsmiljø:

En regelmæssig APV hjælper med at identificere og adressere risici og farer på arbejdspladsen. Dette fører til et forbedret arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes sikkerhed samt fysiske og mentale sundhed prioriteres.

- Reduktion af arbejdsulykker og -skader:

Ved at identificere og fjerne potentielle farer kan regelmæssige APV'er reducere risikoen for arbejdsulykker og skader, hvilket gavner både medarbejdere og arbejdsgivere.

- Lovmæssig overholdelse:

APV er påkrævet ved lov i mange lande, herunder Danmark. Regelmæssig gennemførelse og overholdelse af APV-lovgivningen sikrer, at virksomheden er i overensstemmelse med de gældende regler og undgår potentielle bøder og retlige konsekvenser.

- Medarbejderengagement:

Medarbejderdeltagelse i APV-processen kan forbedre medarbejderengagementet, da medarbejderne føler sig hørt og inddraget i at skabe et sikkert arbejdsmiljø.

- Bedre samarbejde:

APV involverer både ledere og medarbejdere i at identificere og løse problemer. Dette fremmer samarbejde og kommunikation på arbejdspladsen.

- Reduktion af omkostninger:

Ved at forebygge ulykker og arbejdsrelaterede helbredsproblemer kan regelmæssige APV'er bidrage til at reducere omkostninger forbundet med erstatning, sygefravær og produktionsafbrydelser.

- Forbedret omdømme:

Virksomheder, der viser, at de aktivt arbejder på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø gennem regelmæssige APV'er, kan opnå et positivt omdømme både blandt medarbejdere og eksternt, hvilket kan tiltrække nye talenter, samarbejdspartnere og kunder.

- Forbedret beslutningstagning:

Data indsamlet gennem regelmæssige APV'er giver grundlag for informerede beslutninger om ressourceallokering og prioritering af forbedringsforanstaltninger.

- Strategisk redskab:

Det tjener også som et strategisk redskab til at forbedre forretningsresultater og opnå bæredygtigheds- og ansvarlighedsmål.

- Bæredygtighed og ESG-mål:

Regelmæssig APV hjælper med at opfylde de sociale mål inden for ESG og bidrager til en bæredygtig forretningspraksis.

APV i samspil med ESG

Arbejdspladsvurdering (APV) og Environmental, Social, and Governance (ESG) er to vigtige aspekter af moderne virksomhedsstyring, der har indbyrdes forbindelser, da de begge handler om at forbedre og sikre bæredygtighed og ansvarlighed i forretningspraksis. Her er, hvordan APV spiller sammen med ESG:

Miljø (Environmental)

  • APV og ESG fokuserer begge på miljømæssig bæredygtighed. APV kan hjælpe med at identificere og evaluere miljømæssige risici og farer på arbejdspladsen, f.eks. farlige kemikalier eller processer. Dette bidrager til at minimere miljøpåvirkningen og reducere virksomhedens miljøaftryk.
  • Virksomheder, der har en bæredygtig og miljøvenlig tilgang til arbejdsmiljøet gennem APV, kan forbedre deres ESG-score inden for miljødimensionen, hvilket igen kan tiltrække investorer og samarbejdspartnere med interesse for miljøansvarlighed.

Sociale aspekter (Social)

  • APV tager sig af sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen, hvilket inkluderer medarbejdertrivsel og arbejdsforhold. Ved at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø gennem APV bidrager virksomheder til at opfylde sociale mål inden for ESG-kategorien.
  • Medarbejderdeltagelse i APV-processen understreger også det sociale aspekt af ESG, da det fremmer medarbejderengagement og rettigheder. Det kan i sig selv resultere i bedre arbejdsforhold.

Styring (Governance)

  • Gode styringspraksis er afgørende for både APV og ESG. APV-processen kræver en stærk ledelse og tydelig ansvarsfordeling for at sikre, at risici identificeres og forbedringer implementeres effektivt.
  • Ved at vise, at de tager arbejdsmiljø og sikkerhed alvorligt gennem APV, styrker virksomheder deres image inden for ESG-governance og demonstrerer, at de har passende styringsstrukturer på plads for at beskytte medarbejdere og samfundet.

 

Sammenfattende spiller APV en afgørende rolle i ESG-rammeværket ved at fremme ansvarlighed, bæredygtighed og god forretningsetik. Virksomheder, der integrerer APV i deres ESG-indsats, kan skabe en stærkere forbindelse mellem deres arbejdsmiljø og deres samlede bæredygtighedsstrategi og derved styrke deres konkurrenceevne og omdømme på lang sigt.

Fakta om APV – lovkrav og aftaler

I Danmark er der fastsat krav til, hvor ofte en Arbejdspladsvurdering (APV) skal gennemføres.

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen og arbejdsmiljøaftalen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere skal APV gennemføres med visse intervaller:

  • Mindst hvert tredje år: Som minimum skal der udføres en grundig APV hvert tredje år. Dette er det obligatoriske krav, og det er vigtigt at følge dette tidsinterval for at sikre, at arbejdsmiljøet forbliver sikkert og sundt.
  • Ved ændringer på arbejdspladsen: Hvis der sker væsentlige ændringer på arbejdspladsen, f.eks. nye arbejdsprocesser, teknologi, arbejdsopgaver eller strukturelle ændringer, skal der udføres en ny APV. Dette er vigtigt for at vurdere de nye risici, der kan opstå som følge af ændringerne.
  • Efter arbejdsulykker eller alvorlige hændelser: Hvis der sker alvorlige arbejdsulykker eller andre alvorlige hændelser, der potentielt kan påvirke arbejdsmiljøet, skal der straks foretages en APV for at identificere årsager og forhindre gentagelse.
  • På anmodning fra medarbejderne: Hvis medarbejderrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter anmoder om en APV, skal dette også tages i betragtning, og en APV skal gennemføres.

 

Arbejdstilsynets rolle

Arbejdstilsynet har som mål at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og de har beføjelse til at intervenere, hvis de mener, at der er alvorlige risici for medarbejdernes helbred og sikkerhed. Derfor kan de pålægge en hyppigere gennemgang af arbejdsmiljøforholdene, herunder APV, når det er påkrævet.

Arbejdstilsynet har beføjelse til at pålægge en arbejdsplads at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) oftere end hvert tredje år, hvis de finder det nødvendigt. Dette kan ske i følgende situationer:

  • Ved alvorlige arbejdsmiljøproblemer: Hvis Arbejdstilsynet identificerer alvorlige arbejdsmiljøproblemer på en arbejdsplads, kan de pålægge virksomheden at gennemføre en ny APV hurtigere end de normale tre års intervaller. Dette sker normalt for at vurdere og afhjælpe de akutte farer og risici.
  • Som en del af opfølgningen på tidligere inspektioner: Hvis Arbejdstilsynet tidligere har inspiceret en arbejdsplads og givet specifikke pålæg eller krav om ændringer for at forbedre arbejdsmiljøet, kan de kræve en ny APV for at evaluere, om de nødvendige forbedringer er blevet implementeret og har haft den ønskede virkning.
  • På anmodning fra medarbejderrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter: Hvis medarbejderrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter anmoder om en ny APV på grund af ændringer eller bekymringer vedrørende arbejdsmiljøet, kan Arbejdstilsynet tage dette i betragtning og pålægge virksomheden at udføre en ny APV.

 

Husk at APV er en løbende proces

Det er vigtigt at bemærke, at en APV ikke kun er en engangsopgave, men en løbende proces.

Selvom det obligatoriske krav er hvert tredje år, er det en god praksis regelmæssigt at opdatere og evaluere APV'en for at sikre, at den fortsat er relevant og effektiv i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøforholdene kan ændre sig over tid, og APV-processen bør tilpasses disse ændringer for at opretholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Af samme årsag er det anbefalelsesværdigt at have klare arbejdsgange for proces (hvordan), indsamling af oplysninger (hvad) og inddragelse af medarbejdere (hvem) samt understøttende materialer og system til dataopsamling på plads.